• Tandlæge Morten Vind, implantater
  • Implantater i Vejle
  • Tandlæge Lisbeth Lomholt, implantater
  • Implantater i Vejle, Bredballe
shadow

 

Implantat en kunstig tandrod

Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en almindelig anerkendt behandlingsmulighed. I princippet kan næsten alle få foretaget implantatbehandlinger. Der kan dog være forskellige forhold hos den enkelte, der gør, at en implantatbehandling ikke er velegnet.
En grundig undersøgelse hos tandlægen vil afgøre, om det er den rette behandling for dig. Du skal vide, at tobaksrygning øger risikoen for, dels at implantater ikke vokser fast, og dels at de senere falder ud.
Et implantat er en kunstig tandrod, der indsættes i kæbeknoglen. Implantatet er fremstillet af titanium, som er et metal med den egenskab, at det kan vokse fast i kæben.
Implantatet, der har form som en skrue, er normalt 3-5 mm tykt og 8-16 mm langt. Denne titaniumskrue indsættes i kæbeknoglen. Implantatet vokser i løbet af nogle måneder sammen med knoglen og sidder derefter fast.
Unge som gamle kan behandles med et implantat. Selv om behandlingen er omfattende og tidskrævende, kan et implantat være en fordelagtig behandling, da den ikke involverer andre tænder i munden. Løsninger, der før berørte nabotænderne, kan nu udføres mere skånsomt med implantater. 

Sådan forgår en implantat behandling traditionel
A:
Først skal der tages røntgenbilleder.
B:
Der scanes til krone.
C:
Derefter bliver implantatet opereret ind. Tandlægen lægger et snit i tandkødet og borer gennem denne åbning et lille hul i kæbeknoglen. Implantatet skrues derpå ind i hullet, og tandkødet sys sammen hen over implantatet. Der er som regel kun få og små gener efter operationen, som foregår i lokalbedøvelse under sterile forhold.
D:
I de fleste tilfælde vil man nu lade implantatet være i fred i 2-3 måneder, så kæbeknoglen og implantatet kan vokse sammen. Du skal til regelmæssig kontrol på klinikken i denne periode.
E:
Derefter åbner tandlægen ind til implantatet igen. I lokalbedøvelse frilægges toppen af implantatet, og der påskrues små forlængerstykker, som stikker ud gennem tandkødet
F:
Der tages nu digital scanning til den krone eller bro, som skal genskabe den tabte tyggefunktion og det pæne smil. Kronen eller broen skrues fast på forlængerstykkerne, hvormed implantatbehandlingen er afsluttet
G:
Du skal nu have en grundig instruktion i, hvordan du holder de erstattede tænder rene. God mundhygiejne er en forudsætning for et holdbart resultat.

Efter at implantatbehandlingen er afsluttet, bør du fremover komme regelmæssigt til kontrol. I den forbindelse vil tandlægen også kontrollere og eventuelt justere din mundhygiejne.
Gennem de senere år har man forsøgt at indsætte implantater lige efter, at en tand er fjernet, ligesom man har forsøgt at sætte en bro på implantaterne umiddelbart efter, at de er indsat. Det lykkes også i de fleste tilfælde, men der er dog en øget risiko for, at noget går galt.
I hvert enkelt patienttilfælde vurderer tandlægen derfor de faktorer, som kan påvirke behandlingen. Ofte vælger man at bruge den traditionelle behandlingsgang som beskrevet ovenfor, med mindre det er meget vigtigt, at tiden, fra tanden mistes, til den bliver erstattet, er kort. 

Hvad kan gå galt
I sjældne tilfælde kan det ske, at implantatet ikke vokser fast, eller at det ligefrem afstødes. Sker dette, fjernes implantatet i lokalbedøvelse med det samme. Hullet i kæben vil vokse sammen i løbet af nogle måneder, hvorefter tandlægen kan indsætte et nyt implantat på samme sted.
Ligesom der kan komme betændelse og paradentose ved naturlige tænder, kan der komme betændelse omkring implantater, som gør, at implantatets fæste mistes. Implantater skal derfor børstes og holdes rene ligesom almindelige tænder.
Ligeledes kan de nye tænder blive slidt, eller noget kan brække. Derfor er det også vigtigt, at både dine implantater samt kronen, broen eller protesen kontrolleres minimum hvert halve år. Således vil tandlægen ofte kunne afhjælpe uheldige tilstande, før der sker for stor skade.
De seneste års undersøgelser viser, at ca. 95 procent af alle implantatbehandlinger stadig fungerer efter fem år.


Tandlæger i Vejle. Tandklinikken Vejle
class="text-white">Følg os: